Så er det tid til Juleturneringen igen! Tilmeld dig nedenfor med det samme.
Program for juleturneringen:
Tid: Lørdag d. 29 november 2025 fra kl. 9 - 15.
Sted: Svanenmøllehallen
Fest: Café Strandlyst fra kl. 18.
Traditionen tro starter vi med fællesspisning kl. 9:00 i Svanemøllehallen ved banerne. Her vil der være mulighed for at starte dagen med god morgenmad, hygge og en lille skarp. Efterfølgende spiller vi hver især 3-5 kampe - afhængigt af antal deltagere (kampene spilles som bedst af 3 sæt og tæller ikke som ranglistekampe, så der er rig mulighed for at vise dit trickshot-repetoire).
Efter turneringen fortsætter vi på den hyggelige og lokale Café Strandlyst, som disker op med en klassisk og lækker julefrokostmiddag. Derudover serveres der øl og sodavand ad libitum indtil kl. 00. Denne del af arrangementet kan nydes for den nette sum af 150 kr., som afleveres til formanden enten til turneringen eller når vi mødes på Café Strandlyst i form af fysisk eller elektronisk gangbar mønt.
Har du ikke tid, lyst eller orker du bare ikke at deltage i både squashturnering og festmåltid den samme dag, er det også helt fint. Klik bare i tilmeldingsformularen herunder ud for den eller de dele af festivitasen, som du deltager i.
OBS: Sidste tilmelding til festen er pga. pladsbestilling den 21. november 2025
Vi glæder os til at se jer alle sammen til julefrokosten.
Mange hilsner
Svanen Squash
Bestyrelsen

